En moden idrætsmand
- side 5

OPVISNINGSKAMP I TYRKIET
Harry Meistrup kan ikke fremhæve et højdepunkt i sportskarrieren. Som ofte - når han tænker eller slapper af - begynder han at nynne:
»da-di-da-di-da«.
»Men det var ikke helt tosset, da jeg, Nicolai og Eva var i Tyrkiet«,
afbryder han sin egen nynnen med reference til en opvisningskamp, han i efteråret
spillede sammen med sin faste makker, Nicolai Caiezza.
Harry Meistrup var inviteret til Istanbul for til en international dameturnering at demonstrere, at man godt kan spille tennis, selvom man er over 100 år.
»Vi vandt«, fortæller Harry, som også har spillet i England på græsbanerne
under Wimbledon-turneringen i 1999.
Fra livet uden for hallerne og banerne, er tiden som soldat noget af det Harry Meistrup gerne tænker tilbage på.
»Jeg var løjtnant i hæren, da jeg blev spurgt, om jeg ville være forvalter
på Kronborg«, fortæller Harry Meistrup og forsætter grinende:
»Hvad skal jeg lave, spurgte jeg så. Og da de sagde »ikke noget«, sagde jeg ja«.
»Jeg havde et værelse på Kronborg, og det er da rart at have haft noget at gøre med et sted, der betyder så meget for Danmark«, siger han.
<
Forrige side | Næste
side >
|