Klik her for Home / Forsiden
Klik her for at læse Artikler
Klik her for at læse Historiske Oplysninger
Klik her for at se fotos fra 100-års fødselsdagen
Klik her for at besøge Foto Galleriet
Klik her for at se Lydklip Index
Klik her for se Sponsorerne til dette web-sted
Klik her for at se- eller skrive i Gæstebogen

 

  
Harry i Istanbul - side 2
line.gif (1251 bytes)

Lørdag var jo den store dag, hvor vores opvisningsmatch skulle afvikles. Jeg kunne mærke på Harry, at han var spændt. Der var jo også mange ting, der skulle gå godt, for at vi kunne levere en god match. Ville der være vind, hvordan ville lysforholdene være, banen var hardcord, hvordan spillede modstanderne o.s.v.

Før vi tog ud til tennisstadion, var vi ude at sejle på Bosborosstrædet i en dejlig båd, som Det Tyrkiske Tennisforbund havde arrangeret for os.

Bosborosstrædet er utroligt smukt med bjerglandskaber bagtil og de store dyre villaer helt ned til vandet med private badebroer og bådpladser.

Efter sejlturen tog vi ud til stadion. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi kunnet forestille os den tumult og den opmærksomhed, der blev værre omkring kampen. Pressekonferencen dagen i forvejen havde betydet, at halvdelen af Istanbul's journalister måtte have været tilstede. 8-12 filmhold samt 25-30 fotografer og et ukendt antal journalister overfaldt Eva og Harry, da vi ankom til stadion. Harry nød opmærksomheden og besvarede spørgsmål fra højre og venstre. Harry nåede at afgive 3-4 enkeltinterviews samt en spontan pressekonference med spørgsmål fra alle journalisterne før opvarmningen.

Opvarmningen foregik i undergangen til stadion. Her var journalisterne forment adgang, men kunne fra porten skimte Harry's opvarmning. Harry var selvfølgelig fuld opmærksom på dette og gav et lille show med knæbøjninger, spurt på stedet og hoftevrid.

At komme på banen var fuldstændig tumultagtigt. Kampen blev mere end 30 minutter forsinket på grund af pressen. Endelig kom kampen i gang. Harry havde en lidt nervøs start og missede de første to bolde. Der gik et suk igennem de ca. 1000 tilskuere, der var mødt op. Så begyndte Harry at ramme bolden rigtigt og i de næste ca. 40 minutter missede Harry så at sige ikke en bold. Publikum klappede og råbte højlydt hver eneste gang Harry slog til bolden.

Efter kampen - som vi vandt 4-2 - var der naturligvis præmieoverrækkelse. En nydelig dame, der mindede utroligt meget om Hertuginden af Kent, overrakte Harry præmien, hvorefter Harry greb mikrofonen for at takke publikum og lovede at vende tilbage næste år.

< Forrige side  |  Næste side >

| Home | Artikler | Historie | Foto Galleri | Lydklip | Sponsorer | Tilbage |

1899.dk - Publiceret maj 1999,  revideret 2000, 2001, 2002, 2003 og 2006.
Webmaster  &  Web-design © 1999-2012: PMP/Power Media Production ApS
© Artikler, audio og fotos tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse

 

1899.gif (1119 bytes)
Artikler om Eva og
Harry Meistrup:


En moden idrætsmand
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6


Harry i Istanbul
Side 1
Side 2
Side 3


De har opskriften på et godt liv
Side 1
Side 2
Side 3


Evigt unge
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4