HARRY MEISTRUPs HISTORIE - side 15


Harry
forrest i det 4 mand store danske hold ved indmarchen til de
Olympiske Vinterleje 1948 i Sankt Moritz.
(Billede fra filmen om OL 1948)
 |
I 1948 blev De Olympiske Lege
genoptaget efter krigen - de havde ikke været afholdt i 1940 og 44. Det lille danske hold
ved vinterlegene i Sankt Moritz i Schweiz bestod af fire personer. Kunstskøjteløberen
Per Cock-Clausen og hurtigløberen Aage Justesen udgjorde deltagerne, mens officials var
skøjteunionens formand Svend Palle Sørensen som holdleder og Harry Meistrup som
kunstløbsdommer. Det var første gang dansk skøjtesport var
repræsenteret ved Olympiske Lege og de var med igen i Oslo i 1952. Vi skal helt hen til
1980'erne før danske skøjteløbere atter gør sig bemærket ved Olympiaderne.
  
Harry noterer resultater
- Dommerne i arbejde - Per
Cock-Clausen
(Sankt Moritz 1948)
Harry har fortalt, at et af hans
største ønsker var, at køre i hestetrukken kane i Sankt Moritz - men dét kunne der
overhovedet ikke være tale om, sagde Eva, det ville blive alt for dyrt. Efter krigen var
det jo småt med penge til den slags unødvendige fornøjelser.
Eva havde også mulighed for at
komme med til Sankt Moritz. Hun fik kørelejlighed derned i åben sportsvogn sammen med en
bekendt, Rudolf Ørum, der var Monte Carlo kører. De nåede nu ikke helt frem til byen,
for i bjergene udenfor kørte de fast i sneen. Eneste mulighed for at komme videre var -
en hestetrukken kane, som Eva så, til Harry store overraskelse, kom anstigende i til
hotellet!

Skøjtesporten var dengang, før
de kunstfrosne baners tid, afhængig af vintervejret, så der kunne gå år imellem gode,
lange skøjtesæsoner. Men så var der jo tennis i stedet - som her sidst i 40'erne, hvor
Cock-Clausen og Harry er klar til en herre-double på KB's Peter Bangsvej anlæg, med Eva
i baggrunden som tilskuer.
<
Forrige side | Næste side >
|